Copyright © All Rights Reserved
Engvanding ved Kvindebækken
I den sydlige del af Harrild Hede ved Kvindebækken lige øst for Struben, ses tydeligt grøfter i engstykket lige nord for Kvindebækken. Det stammer fra et overrislingsanlæg et såkaldt ryganlæg. På nedenstående kort er det området mellem nr. 3, 4, 5 og 6. Punkterne 1 og 2 viser hovedgrøften med vandtilførselen.
Punkt 7 viser Struben - et tilløb til Kvindebækken, som er opstemmet til 3 søer/moser.
Mere om projektet
- Engvandingsgrøfter ryddes for trævækst og gøres tilgængelig ved at lave trapper. Desuden laves vandreture af forskellig længde og der laves informationstavler.
- Selve Akvadukten stabiliseres og der laves informationstavler.
- Underføringen under asfaltvejen skal renoveres.
Akvadukten - Engvanding
Akvadukten, engvandingskanalerne samt den tidligere vandmølle skal synliggøres ved træfældning, skiltning og bedre adgang.
Akvadukten er brugt til at lede vand over åen så engene på nordsiden af Holtum Å også kan vandes.
Her gengives indledningen til kapitlet om Engvanding fra bogen Harrild Hede og Nørlund Plantage - Historie og natur, der er udgivet i november 2014.
Af Jens Jonassen:
Ved eng forstås de naturlige fugtige områder, der oftest
findes langs søer og åer. De græsbevoksede, træfrie enge, vi kender og forstår som eng, er ikke naturlige.
De er i høj grad udviklet under og påvirket af menneskets indgriben gennem århundreders pleje med inddigning og udgrøftning og ved høslet og afgræsning.
Her bjærgede man en stor del af kvægets vinterfoder, og den bonde, der ikke havde eng, var ilde stedt. Udtrykket
”eng er agers moder” betød, at man hentede foderet i engen, og den deraf producerede gødning blev brugt på agermarken til kornproduktion. Af gårdens resurseområder var engen den absolut mest intensivt udnyttede.
En af de største påvirkninger af engene skete, da man i 1800-tallet etablerede overrislingssanlæg.
Formålet med overrislingen var ikke blot at tilføre vand, men også for at græsset kunne optage de gødningsstoffer,
der måtte være i vandet. Derfor blev der også tilført vand om efteråret og tidligt forår. Altså på tidspunkter hvor der ikke var vandingsbehov. Overrislingen med det forholdsvis lune åvand i de tidlige forårsmåneder fremmede en tidlig græsvækst og gav derved mulighed for en større græsproduktion.
I begyndelsen af 1900tallet var så godt som alle enge reguleret og overrislet
Harrild Hede og
Nørlund Plantage Historie og Natur
Kerneområdet
Billede af Åhuset lige før nedrivningen, inden det nye Naturcenter opføres.
Luftfoto over området omkring Naturcenteret ses her:
Punkt 8 viser undergangen under broen.
Den nuværende undergang er ikke forsvarlig. Se billede
Punkt 9 viser 3 fiskedamme
Punkt 10 viser hvor den gamle bro var og den nye spang/bro kan være
Punkt 11 viser engstykket, der tidligere var vandingseng
Punkt 12 viser hvor der tidligere har været en gangbro
Harrild Vandmølle
Der har været skiltet til Harrild Vandmølle gennem mange, mange år, men der har aldrig været en tavle eller et skilt med information om hvor møllen har ligget. Der søges derfor indhentet så mange oplysninger som muligt om møllen til en informationstavle.